Guide til køb af brugervenlighedstest og usabilityanalyser
Denne usability-guide gennemgår velkendte brugervenlighedstest og analysers anvendelighed og lønsomhed i praksis.
At opnå et brugervenligt og effektivt website kræver din målgruppes hjælp - enten direkte eller indirekte. Metodisk brugerinddragelse sker ved hjælp af specielle brugervenlighedstest og -analyser. Guiden består af denne introside samt en række faktasider med detaljerede beskrivelser:
Brugerworkshop
Interview
Brugervenlighedsanalyse
Brugervenlighedstest
Onlinesurvey
Internetstatistik
Logfilsanalyse
Eyetracking
Ydelsestest
Introduktion til brugervenlighed
Der skal 2 til en dans
Der er stor forskel på hvilke test, der bør anvendes i
forhold til sitets type, målsætning og målgruppe.
Målet for siteejer er som regel at have tilbyde et værdiskabende
site. Isoleret set har websitet ingen værdi. Værdien skabes
i mødet med brugerne fra målgruppen. Det er i denne proces
at websitets brugervenlighed har stor betydning. Den brugervenlige webløsning
opnås ved at vælge brugervenlighedstest med omhu.
Hvad ønsker man at opnå?
Brugervenlighed på websitet kan være alt fra at sitet skal
være hurtigt at downloade til målinger af om brugerne kan
gennemføre avancerede brugsflow - og rent faktisk gør
det. Det helt centrale i valget af brugervenlighedsydelser er at få
afdækket, hvad man ønsker at opnå med aktiviteten:
Viden: Hvad vil man vide?
Detaljering: Hvor detaljeret skal denne viden være?
Implementering: Hvad vil man gøre med den viden man får?
Disse overvejelser bør man gøre sig før man begiver sig videre. Sidste punkt er ofte det mest kritiske punkt, idet en analyses konklusion, specielt hvis den er overvejende negativt ladet, måske kan blive en "varm kartoffel" internt i virksomheden.
Hvad er det egentlig der måles?
For at opnå brugbar viden om brugerne/målgruppen kræver
det indsamling af data. Den klassiske "tænke højt"-metode
er at stille 5 brugere nogle opgaver på websitet. Kan de løse
dem, er alt godt. Ja, hvis metoden anvendes korrekt og der tages højde
for metodens fejlkilder og begrænsninger. Statistisk set er 5
jo ikke et repræsentativt udsnit af målgruppen (medmindre
det er de eneste 5 der skal anvende løsningen).
Grundlæggende findes der 2 analyseformer - den kvalitative analyse og den kvantitative analyse. Hver analysetype har fordele og ulemper, eksempelvis:
Førnævnte "tænke højt"-metode er en kvalitativ analyse, der rigtigt anvendt giver et kvalitativt indblik i målgruppens brugeradfærd. Den kvalitative analyse giver megen detaljeret viden, men ikke viden der giver bred sikkerhed for brugervenlighed. Sikkerhed kan opnås ved at supplere med kvantitative analyser, f.eks. internetstatistik, logfilanalyse eller brugerundersøgelser vha. online spørgeskema (onlinesurvey).
Anvendes f.eks. logfilanalyse til at afdække om brugeradfærden på sitet er tilfredsstillende set med virksomhedens øjne - der kan f.eks. være områder af sitet der slet ikke anvendes - kan tænke højt-metoden give svaret på hvorfor bestemte områder ikke anvendes. Måske sidder en knap forkert, måske har den et galt navn, måske har indholdet ingen betydning for målgruppen.
Kosteffektiv brugervenlighed
Der kan ikke gives nogen entydig retningslinie for, hvornår brugervenlighedsforholdene på sitet er optimale og hvilke test/analyser man skal benytte sig af. Der er dog nogle parametre der afgør, hvordan og hvor meget usability-analyser bør anvendes - og om det i det hele taget er besværet værd.
Hvad er sitets idé og type?
Hvilke mål skal nås med sitet?
Hvor omfattende er sitet?
Hvem er sitets målgruppe?
Hvor kritiske er sitets brugere?
Hvor vigtigt er sitet for virksomheden?
Hvor omfattende er trafikken på sitet?
Hvor vigtig er den enkelte besøgende?
Er nogle besøgende vigtigere end andre?
En gylden regel
Man kan sammenfatte ovenstående til, at jo vigtigere sitet er
for virksomheden, jo vigtigere den enkelte besøgende er, og jo
større trafikken er, desto større sikkerhed skal der være
for at sitet er brugervenligt, og jo flere ressourcer bør der
afsættes til test og analyser.
Værktøjskassen for usability - fra tænke højt, interview til eyetracking
Test og analyser omfatter både værktøjer, der skal afdække brugerforhold, f.eks. vha. interview og egentlige måleværktøjer. Nedenstående gennemgang opsummerer de forskellige værktøjers karakteristika:
Brugerworkshop (tilpasset fokusgruppeinterview) |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Giver bredt kvalitativt indblik i målgruppens reaktioner
og associationer til f.eks. idé, design, koncept og funktionalitet. |
Særdeles velegnet i udviklingsfasen af nyt site/koncept for
mellemstore og store webløsninger |
At skulle samle 8-12 deltagere på én gang |
Læs yderligere om brugerworkshop
Individuelt interview |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Afdækker hurtigt forventninger og behov hos enkeltpersoner |
Alle typer sites |
Mere styret og mindre dynamisk end fokusgruppeinterview |
Læs yderligere om individuelt
interview
Inspektion - brugervenlighedsanalyse af usabilityekspert |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Udpeger typiske og grundlæggende fejl |
Generelt mindre sites, f.eks. informationssitet, præsentationssitet eller hvor trafikken er begrænset.
|
Usabilityspecialisten kan ikke identificere alle problemområder |
Læs yderligere om brugen af inspektion
til brugervenligheds-analyse
Tænke Højt - brugervenlighedstest |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Udpeger både grundlæggende fejl og mere komplekse
fejltyper i f.eks. brugsflow |
Kvalitetssikring af e-handelssitet, sitet med stor trafik eller på sitets med meget kritiske brugere |
Relativ lang produktionstid |
Læs yderligere om brugen af tænke-højt-metoden
til brugervenligheds-test
Onlinesurveys - spørgeskema på websitet |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Giver "hård" data-dokumentation (kvatitative
data) Kan anvendes som "fattigmands-test" Eneste metode til at afdække brugernes demografiske data |
Bedst på sites med en vis trafik, men giver stort udbytte på alle typer sites. |
Lav svarprocent = stor usikkerhed Kræver omhyggelig udformning af spørgsmål Er kun en tendensundersøgelse Giver ingen løsninger |
Læs yderligere om brugen af online-spørgeskemaer
til brugervenlighedsundersøgelse
Websitets online-statistik |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Giver "hård" data-dokumentation |
Som regel altid, da det enten er gratis eller kun forbundet med
et mindre gebyr at have et statistikmodul tilknyttet websitet |
Udbytte afhænger meget af statistikkens omfang og detaljering Kan være svær at forstå for menigmand |
Læs yderligere om brugen af online-internetstatistik
Logfilsanalyse |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Giver "hård" data-dokumentation |
Større webløsninger, såsom ebusiness, ehandel, portaler mv. |
Kræver særskilt analysesoftware, der kan være omkostningstungt i anskaffelse, omstændigt i opsætning og brug |
Læs yderligere om brugen af logfilsanalyse
Eyetracking |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Giver "hård" data-dokumentation |
Pretest af bannerreklamer/ bannerplacering, optimering og fejlfinding på store løsninger |
Isoleret set begrænset anvendelig |
Læs yderligere om brugen af eyetracking
Ydelsestest |
||
Anvendelighed |
Optimal lønsomhed |
Ulemper |
|
Begrænset i forhold til usability |
Tvivlsom i forhold til usability |
Software-produkter der er meget forskellige og i visse tilfælde særdeles bekostlige |
Læs yderligere om brugen af ydelsestest
1000kroners spørgsmålet: Kan der udstedes usability-garanti?
Skulle nogen driste sig til at udstede en usability-garanti kan man forvisse sig om, at der i bedste fald er tale om et markedsføringskneb - eller også er garantien ubrugelig. Garanti kan man udstede, når et repræsentativt udsnit af målgruppen for sitet har udført bestemte brugsflow med tilfredsstillende resultat. Når den ellers så berømte og velanskrevne usabilityguru Jakob Nielsen løfter pegefingeren og fortæller om sine markante konklusioner i medierne, er det med et datamateriale fra - i visse tilfælde - testsession med under 10 brugere. Det er væsentligt at notere sig, at måling af usability hovedsageligt baserer sig på kvalitative metoder - og garanti i sagens natur ikke kan gives.
Hvad koster brugervenlighed? Hvad koster "flere kunder"?
|
Abilitors mindste testmodul er et UsabilityCheck (2 timer) og det største testmodel er et "UsabilityTest | Slutbruger" (35 timer). Se samlet oversigt over alle usability-moduler |
Abilitor leverer ydelser fra ca. kr. 1000
Abilitor har leveret enkeltstående konsulentydelser fra ca. kr.
1000 til over kr. 50.000. Prisen afhænger af tidsforbruget og
den konkrete konsulentydelse.
Som alt andet bør man konkretisere hvilket udbytte man ønsker af at arbejde med brugervenlighed. Det kan ofte være svært at konkretisere, hvorfor man bør overveje at vurdere forbedringer af hjemmesiden i et andet perspektiv, f.eks.
Virksomheden:
Vi vil have "flere kunder"
Vi vil ligge i "Top 5"
Vi vil ligge i den bedste 1/3
Vi vil udrydde de værste fejl
Vi vil have vurderet om hjemmesiden skal redesignes eller blot skal forbedres
Vi vil udvikle ny brugerrettet hjemmeside
Borgersitet / kommunen:
Hvad koster øget tilfredshed?
Mindst 90 % af kommunens borgere skal kunne anvende hjemmesiden.
Vi vil vinde "Bedst på Nettet"
Brugerne skal naturligvis behandles ordentligt på Nettet - ikke mindst når man husker på at god brugervenlighed har samme effekt som god kundeservice i den fysiske verden og usability derfor er en vigtig konkurrenceparameter for sitet. Test og analyser bør vælges udfra en nøgtern vurdering af, hvor vigtig denne "sitets kundeservice" er for virksomheden og hvor stort budgettet i øvrigt er.
Denne artikel er en opdateret udgave af artiklen "Usability-ydelser - anvendelighed og lønsomhed i praksis", som første gang er offentligtgjort på www.notabene.net, april 2001.
Har du kommentarer eller spørgsmål til indholdet er du velkommen til at kontakte forfatteren Henrik Hansen,
